21-10-2017

Optimeret til Firefox
Hent browseren her.
Hallucino-hvad?
Hallucinogen er et vidt begreb. Når folk bruger ordet, hentydes der som regel til de psykedeliske stoffer (læs videre). Ordet hallucinogen refererer i sin egentlig betydning til stoffer der kan forårsage hallucinationer, som er en karakteristisk tilstand med stærkt troværdige og overbevisende synsscenarier. Disse kan oftest ikke skelnes fra virkeligheden, og den påvirkede kan ikke huske indtagelsen af stoffet. Men, forvirrende nok, bliver ordet officielt brugt til forskellige grupper af stoffer, der mere generelt kan påvirke synssansen. Det kigger vi på.

Psykedeliske stoffer som LSD, Svampe og Meskalinkaktus, bliver ofte refereret til som hallucinogener, hvilket egentlig er misvisende, da disse klassiske psykedeliske stoffer forårsager synsforstyrrelser og visioner der kan skelnes fra virkeligheden - de såkaldte visuals - snarer end deciderede hallucinationer. Selvom disse visuals også kan blive anset som overbevisende og nærværende (på godt og ondt), så er brugeren som oftest klar over at tilstanden er forårsaget af et stof, og at virkeligheden er en anden.

Ofte beskrives en meget intens og overvældende psykedelisk oplevelse som "sindssyge" (læs: kraftige afvigelse fra normaltilstanden) med en "lyst til at vende tilbage til den velkendte hverdag" - denne karakteristik og længsel eksisterer i kraft af, at brugeren kan sammenligne rusen med den velkendte, ædru tilstand.

Hvad er hallucinogener så?
Hallucinogener er en gruppe af stoffer, der groft kan inddeles i tre forskellige, karakteristiske grupper:

Psykedelika (ental: psykedelikum)
Ofte kaldt for "de klassiske hallucinogener". Er kendt som psykedelika, psykedeliske stoffer, hallucinogener, entheogener, og bevidsthedsudvidende stoffer. Men navne som disse er også blevet anvendt: dissociativer, delirianter, delusionogener, dysleptika, misperceptonogener, mysticomimetika, fantastikanter, farmakoner, psykotogener og skizogener (kilde: "Psychedelics Encyclopedia", Peter Stafford, s. 8.)

Psykedelika er i stand til at påvirke ens tankemønster, følelsesregister, kropsfølelsen samt skabe "forstyrrelser" i syns- og høre-sanserne som det primær, og smags- og lugtesansen som det sekundære. Vi kommer meget nærmere ind på rusens karakter senere. Oplevelsen betegnes "et trip" eller "en psykedelisk oplevelse" eller "en psykedelisk rejse". Den påvirkede kaldes "en tripper" eller "psykonauten".

Eksempler på psykedelika: Psilocybinsvampe, LSD ("syre"), DMT, Meskalinkaktus, som er kendt som de klassiske psykedelika, hvor 2C-B efterhånden nok også kan klassifiseres som værende klassisk. Andre er LSA, 2C-C, 2C-E, 2C-I, 5-MeO-DMT... listen er lang med flere hundreder.

Denne gruppe udøver typisk sin virkning i hjernens serotoninsystem. Det er de færreste psykedeliske stoffer der har et afhængighedsskabende potentiale.

Nogle psykedeliske stoffer er temmelige giftige - f.eks. har 2C-T-7 forårsaget 3 dødsfald, to pga. overdosering, og et pga. kombination med MDMA (Ecstasy).

Andre psykedeliske stoffer kan klassificeres som værende ugiftige - f.eks. kræves der ca. 2000 gange normaldosis LSD for at blive forgiftet (de fleste har ikke råd til dette) og Psilocybinsvampe, hvor man ca. skal spise sin egen kropsvægt i svampe for at dø (mavesækken sprækker pga. for meget indhold, før forgiftningen overhovedet kommer). Langt de fleste, hvis ikke alle psykedeliske stoffer, har enorme konsekvenser psykisk ved uagtsom brug.

Selvom f.eks. LSD og Psilocybinsvampe er ugiftige, så hører de til gruppen af de dybere og kraftigere psykedeliske stoffer. Mennesker med depression eller skizofreni er eksempelvis mere udsatte, hvis psykedeliske stoffer indtages udenfor terapeutiske sammenhænge.

Dissociativer
Groft fortalt, så skilles kroppen fra sindet - en såkaldt dissociation. Man kan opleve at være "bedøvet" og at ens krop og normale hverdag ligger langt væk og er umiddelbart uigenkaldelige. Selvom man er dissocieret, og godt kan se at man er meget påvirket og at tilstanden er en kraftig afvigelse fra den ædru tilstand, så er den ædru tilstand svær at mindes. Desuden har oplevelsen tit karakter af enten de psykedeliske stoffer eller delirianterne, samtidig med den dissociative virkning.

Eksempler på dissociativer: Ketamin, N2O (lattergas), DXM (dextromethorphan, "Dexofan"), Salvia Divinorum.

Denne gruppe af stoffer kan indeholde afhængighedsskabende stoffer.

Delirianter
Delirianterne er kendt som "de ægte hallucinogener", og generelt giftige stoffer. De er i stand til at skabe ægte hallucinationer, både visuelt og auditorisk, som er meget livagtige. F.eks. kan en tripper føre en samtale med en person, som slet ikke er der. Typisk reagerer personer heller ikke på ydre stimuli (navn, musik, berøring, smerte), og kombineret med den hallucinatoriske tilstand, kan det blive livsfarligt, da personen i vildlede kan påføre sig selv eller andre skader. Man kunne, usagligvis, forestille sig at personen bruger vinduet på 5. sal i stedet for døren som udgang, eller går på en mark i den tro han er på vej til sit hus i Afrika. Barrieren mellem hvad der er virkeligt og uvirkeligt forsvinder, og oplevelsens visioner er meget præget af fantasifulde og usammenhængende tankesekvenser. Ofte kan man huske lidt eller ingenting efter oplevelsen.

Med delirianter er det essentielt at have en såkaldt tripsitter - en ædru person, der er informeret om eksperimentet og passer på én. Det er en fordel, at han kender til hallucinogeners psykologiske virkemåde, enten igennem erfaring eller almen viden. Dette er nogle gange ikke nok til at ungdå skader, for delirianterne kan i sig selv være utrolig giftige med en lille margen imellem den rekreationelle, berusende dosering og den dødelige dosering.

Eksempler på delirianter: Natskygger som Beladonna, Pigæble og Datura (indeholdende atropin og scopolamin), samt medicin såsom Marzine® (søgesyge-piller).

Psykedelika er primært det vi her beskæftiger os med. Nogle hallucinogener kan besidde to eller alle tre egenskaber. F.eks. er 2C-T-7 et psykedelikum, der i højere doser skaber delirium. 2C-T-4 er et andet eksempel på et psykedelikum, som samtidigt virker dissociativt - man føler at "man står et skridt udenfor sin krop". Mange psykedeliske stoffer kan i høje doseringer også skabe mildere dissociative effekter.

Som du kan læse, er ordet "Hallucinogen" et vidt begreb! Det kan være alt fra en kontrolleret rus med synsforstyrrelser til en manisk, hallucinatorisk tilstand karakteriseret af forvirring og vildlede. Det ene hallucinogen kan være sikker, mens den anden kan sende dig i døden. Vi har med mange forskellige grupper af hallucinogener at gøre, og deres virkning er dybt forskelligt - det er derfor uhyr vigtigt at skelne mellem dem!

Hallucinogener og hallucinationer
Hvis man bruger betegnelsen hallucinogener om psykedeliske stoffer (som man typisk oplever i pressen og politiske kredse), er det vigtigt at forstå, at de ikke skaber hallucinationer. Hallucinationer er enormt virkelighedstro og fundamentalt overbevisende visuelle scenarier, som personen er overbevist om sker i virkeligheden, og slet ikke er i stand til at skelne disse scenarier fra ens normale virkelighed. Om personen har lukkede eller åbne øjne, har umiddelbart ingen betydning. Desuden er tripperen sjældent klar over, at han har taget et stof. Det er de færreste hallucinogener, som er i stand til at skabe denne virkning, og bør derfor ikke forveksles! Men igen kan vi vende det om og sige, at ordet "hallucinogen" faktisk udelukkende bør have dække over delirianterne, netop pga. den hallucinatoriske virkning, som "hallucinogen" refererer til, og som de fleste psykedelika og dissociativer "mangler".

Muligvis udøver alle psykedeliske stoffer en virkning, som vi i stedet kalder for synsforstyrrelser, visuelle forstyrrelser eller sanseforvrængninger. Disse er visuelle scenarier, som personen hele tiden er klar over ikke sker i virkeligheden, omend de kan være intense, nærværende, personlige, følelsesladede og enormt "virkelige". Forskellen er, at uanset hvor kraftige og overbevisende synsforstyrrelserne er, kan personen næsten altid skelne dem fra virkeligheden.

Synsforstyrrelserne ændrer sig desuden, om personen har åbne eller lukkede øjne. De første synsforstyrrelser er typisk dem, som manifesterer sig bag lukkede øjenlåg. Her kan et intenst, sammenhængende, kalejdoskopisk farvespil med enormt detaljeret og kompliceret geometri og symbolik ses. Ofte er der en historie, hændelser, følelser eller tanker forbundet med det sete, og det kan være frygtindgydende , åbenbarende, sjovt og underholdende, eller blot neutralt.

Trippets opbygning
Trippets natur er kompleks og indviklet, og det kan klargøre mange ting at inddele oplevelsen i forskellige faser.

Vi kan dele et trip ind i 5 forskellige faser (gælder også andre stoffer):
Onset-fasen (tiden mellem indtagelsen og de første symptomer)
Comeup-fasen (fra første symptomer til trippets max)
Plateu-fasen (udtales "platø", trippets max)
Comedown-fasen (perioden fra trippets max til ædru tilstand)
Baseline-fasen (den ædru tilstand, herunder bivirkninger)

Hvis man tidsmæssigt lægger alle faserne sammen, har man varigheden af hele oplevelsen. Oplevelsen afhænger af tre faktorer: 1) De kemiske/biologiske faktorer, 2) det psykiske faktorer, kendt som "Set", og 3) miljøet hvori oplevelsen udfolder sig, kendt som "Setting". De sidste to er som oftest omtalt sammen som "Set & Setting" (engelsk), men lad os lige først kigge på dem hver især.

De kemiske/biologiske faktorer
Varigheden og karakteren af de forskellige faser afhænger først og fremmest af det valgte stof, renligheden og selvfølgelig af den valgte dosering. Genetiske forskelle (kroppens modtagelighed og nedbrydning, f.eks.) spiller også ind. Desuden har tolerance og krydstolerance meget at sige. Psykedeliske stoffer kan i mange tilfælde virke svagere og nogle gange slet ikke, hvis man har indtaget det samme stof (eller et andet stof med tilsvarende biologisk virkning) for nyligt.

De psykiske faktorer (Set)
Dernæst spiller de psykologiske faktorer ind, hvoraf den vigtigste nok er, at alle psykedeliske stoffer påvirker mennesker vidt forskelligt psykisk, afhængigt af personens liv og vedkommendes nuværende ståsted, erfaringer i livet såvel som tidligere psykedeliske oplevelser. Disse psykiske faktorer kaldes for "Set" på engelsk.

Miljøet (Setting)
· Tid (tid på dagen, tid på året, sommer, regn, sne)
· Personer (hvem og hvor mange du er sammen med)
· Tripsted (Indenfor? Udenfor? Hjemme? Hos ven? Parken? Byen? Festen? Skoven? Stranden? Landet?)
· Påklædning (påklædning tilpasset vejret, ekstra tøj, tæpper, etc)
· Mad/drikkelse (først og fremmest: vand! Dernæst: frugt, kiks, brød, is, chokolade, tyggegummi, saft, juice, the)

påvirkning ændres tankegangen og kropsfølelsen som det første: tankerne kan blive dybere, mere abstrakte, livlige og nærværende. Ens koncentration og fokus kan være nedsat de første timer af oplevelsen, da sindet og sanserne bombarderes med sanseindtryk. Det kan være forvirrende eller præget af klarsyn og kontrol, forskelligt fra person til person og fra gang til gang. Ved højere doseringer

Trippets intensitet (Shulgin-skalaen)
Dr. Alexander Shulgin, forsker indenfor psykedelika og opfinderen af bl.a. 2C-B, har lavet en praktisk skala på 5 trin, der afspejler de intensiteter man kan komme ud for med et psykedelisk stof. Skalaen gælder derfor for alle psykedeliske stoffer (herunder MDMA og ketamin), og kan med undtagelser også benyttes på andre typer rusmidler.

+/- (Plus-minus)
Stoffet er taget i så lav en dosis, at virkningen bliver ret ubemærkelsesværdig. Hvis en højere dosering ville have skabt en stærkere virkning, så klassificeres intensiteten af oplevelsen som en +/-

+ (+1)
Stoffet virker uden tvivl, men effekten er yderst svag, og stoffet har ikke vist sin fulde virkning på dette stadie. At udføre hverdagsopgaver er intet problem.

++ (+2)
Stoffets virkning er tydelig og mild til moderat. Den erfarne brugere har mulighed for at fordybe sig i en psykedelisk oplevelse, eller at tilsidesætte rusen og koncentrere sig om noget bestemt, f.eks. at læse en bog.

+++ (+3)
Stoffets virkning er meget tydelig og kan ikke ignoreres til fordel for noget andet, f.eks. at læse en bog. Brugeren er fuldstændig slugt af oplevelsen. Den erfarne bruger kan sandsynligvis udføre simple opgaver med ekstrem besvær. Oplevelsen er brugerens fokuspunkt og primære aktivitet.

++++ (+4)
A rare and precious transcendental state, which has been called a 'peak experience', a 'religious experience,' 'divine transformation,' a 'state of Samadhi' and many other names in other cultures. It is not connected to the +1, +2, and +3 of the measuring of a drug's intensity. It is a state of bliss, a participation mystique, a connectedness with both the interior and exterior universes, which has come about after the ingestion of a psychedelic drug, but which is not necessarily repeatable with a subsequent ingestion of that same drug. If a drug (or technique or process) were ever to be discovered which would consistently produce a plus four experience in all human beings, it is conceivable that it would signal the ultimate evolution, and perhaps the end of, the human experiment.



Copyright© Hallucinogen.dk, 2003-2017

| Copyright | Politik om Personlige Oplysninger | Om Hallucinogen.dk | Kontakt |