21-10-2017

Optimeret til Firefox
Hent browseren her.
Rusmiddel Kemi
Ethvert stof har sin helt unikke kemiske opbygning, og ofte kan et enkelt atom til forskel gøre utrolige ting ved både virkning og potens. At kende til kemien kan være en hjælp til alt andet - f.eks. hvordan den biologiske virkning hænger sammen med den kemiske struktur, og hvorfor noget kan kaldes bedøvende mens andet stimulerende eller psykedelisk. Denne viden kan skabe en dybere forståelse for rusmidler, og forhåbentlig gøre brugerne mere bevidste om den risiko, de løber med dem. Samtidig kan det minimere risikoen for farlige stofkombinationer og overdoseringer.

Der vil være en kemi-introduktion til nybegyndere, der kan gøre denne sektion mere forståelig. Dem der har haft kemi på gymnasieniveau kan roligt springe kemi-introduktionen over.



Oversigt over afsnit
For nybegyndere Oktet - Carbon (C)
- Hydrogen (H)
- Oxygen (O)
- Svovl (S)
- Nitrogen og Phosphor



H: Hydrogenatomet
Hydrogenatomet har atomnummer 1 og grundstofsymbolet H i det periodiske system, og er det første og simpleste atom i det periodiske system, og således også det simpleste atom i organisk kemi. Det kan kun danne én enkel binding med andre atomer, og vi ser det bundet til både carbonatomer og andre atomer såsom O (oxygen) og Cl (chlor).

C: Carbonatomet
Carbonatomet har atomnummer 6 og grundstofsymbolet C, og kan i alt danne 4 bindinger. Carbonatomet er den organiske kemis rygrad. Rusmidler, medicin og kroppens signalstoffer, hormoner og endda DNA er alle baserede på carbonatomet. Carbonatomet danner den grundlæggende struktur i molekylet, hvorpå alle andre atomer binder sig.

De bindinger, som carbonatomer danner, kan være enkelt (1 streg), dobbel (2 streger) eller tripelbindinger (3 streger). Lad os se på to carbonatomer bundet sammen med henholdsvis en enkel-, dobbel- og tripelbinding. Bemærk, at hvert carbonatom danner i alt 4 bindinger, mens hydrogenatomerne i alt 1 enkelbinding hver.



Som man kan se, så kan det hurtigt blive en krævende opgave at tegne molekylerne, hvis man har en carbonkæde på f.eks. 6 carbonatomer (navnet er hexan):



Derfor indfører vi et nyt begreb: Stregformel. For den lange carbonkæde på 6 carbonatomer kan vi i stedet tegne den således:



Hemmeligheden bag stregformlerne er, at hver ende og kant svarer til et carbonatom (med mindre andet er angivet):



Hydrogenatomerne undlades, da man kan fylde dem på, så alle carbonatomer danner fire bindinger. Det er indforstået, at formlen i virkeligheden ser således ud (de stiblede streger betyder noget bestemt i kemien, men lad os ignorere dette og blot se dem som en illustration):



Men fordi hydrogenatomerne besværliggør tegneprocessen, undlades de. Lad os sammenligne:



Stregformlerne er tidsbesparende og skaber overblik i organisk kemi. Det er derfor også stregformlerne du vil støde ind på her på hjemmesiden, og andre steder i hverdagen. Så husk dette om stregformlerne: Enhver ende og kant (og knudepunkt) i en carbonkæde repræsenterer et carbonatom, hvis ikke andet er angivet. Lad os nu komplicere carbonbindingerne en smule :)

Men hvad gør man med stregformlerne, hvis der som i de indledende molekyler er dobbeltbindinger og tripelbindinger? Vil tilføjer da bare ekstra streger:

bliver til

bliver til

For en carbonkæde på tre:

bliver til

bliver til

Og hvad så, når et carbonatom binder flere end to carbonatomer? Da hver ende og knæk i strukturen symboliserer et carbonatom, så kan et knudepunkt også symbolisere et carbonatom, med mindre andet er angivet:



Til venstre har vi 4 carbonatomer, hvor den midterste (knudepunktet) binder tre carbonatomer. Til højre har vi 5 carbonatomer, hvor det midterste binder 4. Som med alle ender, knæk og knudepunkter i carbonkæder: hvis ikke andet er angivet, så er det carbon. Lad os tage et eksempel med Silan-atomet (Si), som ligesom carbonatomet kan danne 4 bindinger:



På billedet ser vi 4 carbonatomer enkeltbundet til silanatomet. På det tilsvarende billede uden silanatomet, er knudepunktet et carbonatom, som binder 4 carbonatomer. Lad os vende tilbage til dem uden silanatomet. Forestil dig, hvor rodet det ville blive, hvis man også tegnede hydrogenatomerne:



Der er vitterligt ingen grunde til ikke at arbejde med stregformlerne. Vi tager udgangspunkt i carbonkæden på seks igen (vi beholder hydrogenatomerne lidt endnu):



Denne gør vi cyklisk ved at fjerne de to yderste hydrogenatomer, fra henholdsvis 1. og 6. carbonatom (vi fraspalter dihydrogen). Da disse to carbonatomer ikke længere har en 4. bindinge (der, hvor hydrogenatomerne sad), vil de binde sig til hinanden og dermed begge få opfyldt oktetreglen.





Lad os nu konjugere den sekskantede ringen (gøre hver 2. binding blandt carbonatomerne til dobbeltbinding):



Vi har nu den berygtede benzenring (ikke at forveksle med benzin!), som du med garanti har set tusinder af gange før. Denne benzenring er en særlig stabil struktur der findes i stort set alt medicin og alle rusmidler, for ikke at snakke om kroppens naturlige stoffer og plante- og dyre-riget.

Benzen-ringen er meget udbredt, og forekommer under mange mærkelige navne. Det eneste navn du skal huske udover benzen, er phenyl. Forskellen er, at mens benzenringen binder seks hydrogenatomer i alt, har phenylringen byttet et eller flere af sine seks hydrogenatomer ud med karakteristiske grupper. Vi siger at benzenringen er substitueret, og den skifter derfor navn til phenylring.

Hvis vi kigger på det psykedeliske stof 2C-B, ser vi at benzenringen har byttet 4 af sine hydrogenatomer ud til gengæld for en aminokæde (ethylamin), to methoxy-grupper (dimethoxy) og et brom-atom (Br). Læg mærke til, at stoffets kemiske navn indkluderer phenyl, og ikke "benzen" - bare rolig hvis du ikke forstår navngivningen, det kommer :)



Fantastisk. Lad os kigge på de andre atomer, som vi risikerer at støde ind på.
Oxygen (O) og Svovl (S)
Oxygen har grundstofsymbolet O i det periodiske system, og kan i alt danne 2 bindinger. I organisk kemi kan oxygen danne en række karakteristiske atomgrupper, f.eks. hydroxygrupper, carbonylgrupper, ethere og amider. Lad os kigge på dem hver især.

Hydroxygruppen, -OH, kaldes for en alkoholgruppe, og denne kan sidde enkeltbundet til et vilkårligt carbonatom. F.eks.:



Ethanol (CH3CH2OH, eller blot "alkohol"), er det aktive stof i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus. Stoffet består af to carbonatomer, hvor hydroxygruppen er bundet til det ene carbonatom. Bemærk, at selvom man ikke inddrager hydrogenatomerne på carbonatomerne, så inddrager man dem altid i -OH grupper.



Oxygen kan også danne en såkaldt ether (udtales æter), som er "det bindende led" imellem to carbonatomer.



Med svovlatomet (S) er historien næsten den samme. Som med -OH grupper (alkoholer), kan svovl komme som -SH grupper (thioler). Både -OH og -SH grupperne er bundede til carbon med den sidste ledige binding (C-OH og C-SH):



Og som oxygens C-O-C gruppe (ether/æter), kan et svovlatom danne en C-S-C gruppe (sulfidbro), som er det bindende led imellem to carbonatomer. Bør ikke forveksles med en disulfidbro (C-S-S-C):






Nitrogen (N) og Phosphor (P)
Nitrogen og phosphor har mange kemiske egenskaber tilfælles. Nitrogen -danner 3 bindinger normalt -kan ses danne 4 bindinger Phosphor -Danner 3 bindinger normalt -ion-formen kan danne 4, 5 og 6 bindinger -psilocybin (5 bindinger)

Copyright© Hallucinogen.dk, 2003-2017

| Copyright | Politik om Personlige Oplysninger | Om Hallucinogen.dk | Kontakt |