22-06-2017

Optimeret til Firefox
Hent browseren her.
Psilocybinsvampe
Psilocybinsvampe (hallucinogene svampe, psykedeliske svampe, magiske svampe) er en fællesbetegnelse for næsten 200 psykedeliske svampearter, der indeholder de tre aktive stoffer psilocybin, psilocin og baeocystin i varierende koncentrationer, afhængigt af svampearten. Svampene har en middel rusvarighed på 3-8 timer (normalt 4-7 timer), afhængigt af dosering og tolerance. Ved middel til høje doseringer hører psilocybinsvampen til de mere intense psykedeliske stoffer, som kan forårsage dybe og komplekse forandringer i tankegang, følelser og sanser, generelt i ens grundlæggende bevidsthedstilstand og væsen.

Psilocybinsvampe har fulgt menneskeracen i meget lang tid, bl.a. har de været brugt flittigt i Mexico og omegn af indianerstammer i religiøse og ceremonielle sammenhænge. F.eks. har Azteker- og Maya-kulturen anset psilocybinsvampen som en af disse ting der forbandt mennesket med den åndelige verden. Her i Vesten har man bl.a. brugt disse svampe i psykoterapi og i medicinsk øjemed, f.eks. i migræne-forskning.

Billeder
Fakta
Navne
Svampe, shrooms, mushrooms, psyller, mushies, psilocybinsvampe, magiske svampe, psykedeliske svampe, hallucinogene svampe, bevidsthedsudvidende svampe, Teonanácatl (aztekerne)

Former
Psilocybin, psilocin og baeocystin findes naturligt i omkring 200 forskellige svampe. Disse kan også laves syntetisk i laboratoriet, hvoraf psilocybin er det mest hensigtsmæssige, da psilocybin-molekylet har en større stabilitet.

Dosering
Der findes mange psykedeliske svampearter, og de indeholder hver især deres egne koncentrationer af de aktive stoffer. Doseringen afhænger derfor af den valgte svamp. Det bør også bemærkes, at to svampe af samme art kan variere i potens, men generelt kan man gå ud fra en gennemsnitlig dosering, som angivet herunder.

De første gange man prøver psilocybinsvampe, bør den mindste dosis tages. Høje doseringer kan være rigtig ubehageligt for nybegyndere. Indtagelse på tom mave kan gøre oplevelsen meget mere voldsom, pga. hurtigere optagelse og dermed stærkere virkning.

I nedenstående tabel er angivet lave til høje doseringer for tørrede og friske svampe. Doseringerne er kun vejledende, og man bør være opmærksom på, at nogle mennesker er meget sensitive overfor svampe, hvorfor en lav dosis kan give en kraftig effekt. Nybegyndere bør starte varsomt. Hellere blive skuffet over en svag virkning end en stærk virkning.

NB! De høje doseringer kan give voldsomme oplevelser - tidligere erfaring samt en tripsittere er en fordel.
Svampeart Tørrede Friske Antal svampe
Panaeolus cyanescens (hawaii svampe) 0,3-2 g 2,5-15 g -
Psilocybe cubensis (mexicanske svampe) 0,5-5 g 4-50 g -
Psilocybe semilanceata (Spids Nøgenhat) 0,5-3 g 5-27 g Ca. 10-40
Psilocybe azurenscens 0,3-2 g 3-16 g -
Psilocybe cyanescens 0,3-2,4 g 3-20 g -
Psilocybe tampensis ("philosophers stone") 0,5-3 g 5-25 g -
Copelandia cyanescens (Se Panaeolus cyanescens)


Varighed
4-7 timer

Rusmiddeltype
Psykedelisk, Hallucinogen, Tryptamin

Karakteristika (udkast)
Psilocybinsvampes rusvirkning deler selvfølgelig mange træk med andre klassiske psykedelika som f.eks. LSD, meskalin og 2C-B, men er helt afgjort unik og nærmest usammenlignelig i sin virkningsmekanisme. Ved høje doseringer: Svamperusens come-up fase er tit karakteriseret af forvirring fysisk og mentalt. Ens krop kan blive domineret af svampenes enorme kropskomponent, som indbefatter stærk og overvældende kilden, prikken og snurren i bl.a. hoved, mave og ben. Man kan opleve korte, men stærke mavesammentrækninger (som nogle ville kalde mavekramper). Man kan få følelsen af at fryse, få svedige hænder, ufokuseret blik, kvalme, opkast, rundtossethed og en følelse af, at ens krop og især ben og arme er gummiagtige og ukontrollerbare. Man får en trang til at ligge ned, evt. med lukkede øjne, og man kan finde på at lave repetative bevægelser med hænder og ben/fødder, som f.eks. at gnide fødderne mod hinanden. Mentalt kan man være forvirret og ufokuseret med en usammenhængende, usystematisk, kaotisk, uafgrænset (flydende), spirituel/filosofisk, sjov og ofte meningsløs tankegang. Man kan være grebet af en stærk eufori, en følelse af at noget godt er ved at ske, eller at "man er vendt hjem". Man kan føle spirituel vågenhed. Man kan have en følelse af varme og tryghed. Verden, universet og livet giver mening. Afklarethed. Klarsyn. Selvsikkerhed. Ekstrem glæde og kærlighed. Omvendt kan man også blive enormt dysforisk (dårlig følelse i kroppen), depressiv, bange, ked, panisk, og have en følelse af, at det der er ved at ske ikke er godt og gerne må stoppe. I sådan en situation kan man tænke, at rusen kun bliver stærkere og stærkere, at den aldrig vil stoppe og at man aldrig vil blive normal (evighedsfølelser). Man kan føle sig på renden til sindssyge.

Når come-up fasen er overstået, når man til plateau stadiet (trippets max), hvor rusen stabiliserer sig. Den forvirring og følelse af usystematik og kaos bliver erstattet med "målrettethed", forstået således, at man nu er helt engageret i oplevelsen og man er ikke nødvendigvis usikker på, hvordan man har det med den måde svampene virker på (godt som skidt).

Risikoprofil
Ingen fysiske risici eller afhængighed, men katalyserer sandsynligvis skizofreni og depression hos disponerede personer ved uagtsom brug.

Sundhedsprofil
-

Gode råd
-

Lovgivning
Friske svampe er lovlige, men tørrede, behandlede svampe eller psilocybin som et kemikalie er ulovlige.

Kemiske data
-

Biologisk funktion
-



Svampekemi (udkast)
NB! Hvis du ikke forstår dette kemiafsnit, anbefaler vi at du læser vores sektion om rusmiddelkemi

Svampene indeholder 3 interessante stoffer: psilocybin, psilocin og baeocystin. Der findes et 4. stof, norbaeocystin, som er inaktiv. Vi vil kun kort gennemgå dette stof, da det er et fascinerende eksempel på forholdet mellem kemi og biologisk virkning.

Koncentrationerne af de tre aktive stoffer psilocybin, psilocin og baeocystin svinger meget fra svampeart til svampeart, og fra svamp til svamp indenfor samme art, alt afhængigt af grosbetingelserne. Man kan dog regne med en gennemsnitlig koncentration angivet i masseprocent (% af svampens tørrede vægt) for en bestemt svampeart. Masseprocenter er smarte, fordi en svamp med den dobbelte masse har den dobbelte mængde aktiv stof. Lad os kigge på nogle populære svampes stofkoncentrationer:



Latinske navn og trivialnavn psilocybin% psilocin% baeocystin%
Psilocybe semilanceata (Spids Nøgenhat) 0,98 0,02 0,36
Psilocybe azurenscens 1,78 0,38 0,35
Psilocybe cubensis (Mexicanske svampe) 0,63 0,60 0,025
Psilocybe cyanescens 0,85 0,36 0,03
Psilocybe tampensis (philosophers stone) 0,68 0,32 -



Som man kan se, er det typisk psilocybin som findes i de højeste koncentrationer, hvilket forklarer navnet psilocybinsvampe. Psilocin-koncentrationen kan være temmelig lav, endda lavere end baeocystin, og i andre arter kan koncentrationen være på niveau med psilocybin. Baeocystin findes enten i forsvindende lave koncentrationer, eller i visse svampe, som sagt, i højere koncentrationer end psilocin.

Lad os nu kigge på svampenes molekyler hver især: psilocybin, psilocin, baeocystin (samt det inaktive norbaeocystin), og endelig sammenligne dem med hjernens vigtige transmitterstof, serotonin, og migræne-medicinen Sumatriptan. Der er nemlig stor lighed, for begge er tryptaminer.


Psilocybin
Psilocybin (4-phosphoryloxy-N,N-dimethyltryptamin, C12H17N2O4P) er en indolforbindelse i tryptamin-klassen, som er afledt af aminosyren tryptophan. Psilocybin er som regel det aktive stof som findes i de højeste koncentrationer i psilocybinsvampe (deraf navnet).

Psilocybin er et prodrug, som betyder at stoffet ikke er aktivt i sig selv og giver derfor ikke en rusvirkning, men bliver nedbrudt til et andet aktivt stof som gør. Når psilocybin befinder sig i stærkt sure betingelser (lave pH-værdier, f.eks. i mavesækken, som indeholder mavesyre) eller når det kommer i kontakt med et bestemt enzym, vil det blive omdannet til psilocin. Det betyder, at hvis psilocybin indtages som et rent kemikalie, er det omdannelsen til psilocin der giver rusvirkningen, og ikke den indtagne psilocybin.

Dog er psilocybin noget mere stabilt end psilocin, hvilket er grunden til at man favoriserer psilocybin og ikke psilocin, når man vil have svampenes aktive stoffer på ren form. På den måde nedsætter man simpelt hen chancen for at stoffet går i stykker under opbevaring.

Endelig er psilocybin en såkaldt zwitterion (amfolyt). Det betyder, at psilocybin-molekylet har to specielle grupper: en "syre-del", som er en gruppe der kan afgive en H+-ion (en såkaldt hydron), og en "base-del" som kan optage en hydron. I psilocybin sidder den afgivende gruppe (OH-gruppen) på phosphor-atomet - når OH-gruppen har afgivet hydronen, bliver oxygenatomet derfor negativt ladet O-. Den optagende gruppe er dimethylaminet N(CH3)2 på aminokæden, som dermed bliver positivt ladet NH+ (nitrogenatomer er som regel baser - dvs. de optager hydroner). I de fleste pH-værdier vil psilocybin derfor eksistere som en zwitterion (både + og - ladet), modsat psilocin, som er uladet, da det under normale omstændigheder ikke kan afgive en hydron fra sin OH-gruppe på 4. position.


Psilocin
Psilocin er 4-hydroxy-N,N-dimethyltryptamin (4-HO-DMT), og har bruttoformlen C12H16N2O, og er som psilocybin en indolforbindelse i tryptamin-klassen. Psilocin er aktiv i doser omkring 2-20 mg, og har hovedansvaret for psilocybinsvampes virkning, fordi al psilocybin omdannes til psilocin i kroppen, før en virkning kan finde sted.

Psilocin er ret ustabilt sammenlignet med psilocybin, da hydroxy-gruppen på 4. position (OH-gruppen til venstre på molekylet) er reaktionsvillig og giver anledning til kemiske reaktioner med ilt (eller visse ioner og molekyler), som dermed kan oxidere ("ødelægge") psilocinen, så det mister sin psykoaktive virkning. På trods af at psilocybin har to OH-grupper (den ene gruppe som O-), så gør der sig ikke det samme gældende. Dette kan i øvrigt være en del af forklaringen på, hvorfor psilocin generelt findes i lavere koncentrationer i svampe end psilocybin.

Psilocins kemiske struktur ligger meget tæt op ad hjernens signalstof, serotonin, hvor psilocin "kun" adskiller sig med to methyl-grupper på aminokædens nitrogenatom, samt en anden placering af hydroxy-gruppen (OH-gruppen). Psilocin har en hel række analoger (søsterstoffer) som er beskrevet i Dr. Alexander Shulgins bog, Pihkal. Her kan nævnes den 4-svovlsubstituerede udgave af psilocin, 4-SH-DMT, samt N-methylpsilocin, som kun har én methylgruppe bundet til nitrogenatomet, hvorimod psilocin har to.


Baeocystin og norbaeocystin
Bemærk, at psilocybin, baeocystin og norbaeocystin er næsten ens stoffer, der kun adskiller sig fra hinanden med antallet af methylgrupper (CH3-) der er bundet til aminokædens nitrogenatom (højre del af molekylerne). Psilocybin har to methylgrupper på dette nitrogenatomet, baeocystin har en enkel methylgruppe og norbaeocystin har ingen (hvilket interessant nok gør det inaktivt). Du kan huske at baeocystin er aktivt mens norbaeocystin er inaktivt ved denne huskeregel: det inaktive stof starter med "no-", altså "nej" :)



Hvis vi husker forholdet mellem psilocybin (dimethylamin), baeocystin (monomethylamin) og norbaeocystin (ingen methylgruppe), kan vi gå videre til at sammenligne psilocybin med migrænemedicinen sumatriptan, og psilocin med hjernens signalstof serotonin.


Sammenfatningen (psilocybin, psilocin, serotonin og sumatriptan)
Vi bemærker, at forskellen på psilocybin og psilocin er, at psilocybins phosphor-gruppe er substitueret med en hydroxygruppe (OH-gruppe) i psilocin. Altså der er 1 phosphoratom og 3 oxygenatomer til forskel: PO3.



Hvad med forskellen imellem psilocin og serotonin? Forskellen er, at OH-gruppen sidder på 4. position i psilocin, mens den sidder på 5. position på serotonin. Ydermere, som mellem psilocybin og det inaktive norbaeocystin, så har psilocin to methylgrupper på nitrogenatomet, mens serotonin ikke har nogen.



Lad os nu til sidst tage et kig på psilocybin og migrænemedicinen sumatriptan. Psilocybin har på 4. position et centralt phosphoratom der binder en række atomer sammen. Bindeleddet mellem phosphoratomet og phenylringen er et oxygenatom - sådan et bindeled kalder vi en ether-binding -O- med strukturformlen R-O-R.

Hvis vi kigger på sumatriptan, lægger vi først og fremmest mærke til, at psilocybins phosphoratom er byttet ud med et svovlatom S, og der sidder nogle lidt andre atomgrupper på. Ydermere sidder gruppen på 5. position og ikke på 4. ligesom psilocybin, og bindeleddet er ikke en etherforbindelse -O-, men en methylengruppe -CH2- altså et ganske normalt carbonatom midt i en kæde (et såkaldt sekundært carbonatom).

Vi ser også, at psilocybin er en zwitterion - det er sumatriptan ikke:


Historien bag Svampe
-

Copyright© Hallucinogen.dk, 2003-2017

| Copyright | Politik om Personlige Oplysninger | Om Hallucinogen.dk | Kontakt |