LSD (syre)

Introduktion

Lysergsyre dietylamid (LSD, LSD-25, "syre", Lysergid, Delysid) er et farveløst, lugtfrit og let bittert semisyntetisk, tryptamin-baseret psykedelikum fra ergolin-familien, som først blev syntetiseret af Dr. Albert Hofmann i 1938. LSD bliver oftest indtaget oralt i form af fortyndede opløsninger med varierende koncentrationer, som sælges i små flasker, på farverigt sugepapir ("frimærker"), eller dråbevist på sukkerknalder.

LSD-molekylet

LSD er sandsynligvis det mest kendte og undersøgte af alle psykedelika, og har primært været brugt rekreativt til beruselse og selvudforskning, omend det også er blevet brugt som værktøj i meditation, kunst, psykedelisk psykoterapi og videnskabelig forskning.

LSD er aktiv ved doser ned til 20-30 mikrogram, hvilket gør det til det mest potente psykedelikum.[Reference mangler] LSD-rusen har mange overlap med andre psykedelika, som alle modulerer kognition og perception, og medfører ændringer i selvopfattelsen såvel som i opfattelsen af omgivelserne og virkeligheden.

LSD er ikke afhængighedsskabende, delvist fordi en høj tolerance hurtigt udvikles. LSD har ikke forårsaget dødsfald blandt mennesker, hvilket skyldes en stor forskel på den rekreative dosis og den teoretiske fatale dosis, som er estimeret ud fra kendte LD50-værdier blandt forskellige forsøgsdyr.

Billeder

30x32 LSD-frimærker med Bicycle Day-motiv Fortyndet LSD-opløsning Farmaceutisk LSD-præparat 5x5 LSD-frimærker med 1943 Bicycle Day-motiv

Indholdsfortegnelse


Data

Navne
LSD, LSD-25, syre; lysergide; delysid; acid; mærker; frimærker; dråber; sukkerknalder; lucy; Lucy in the Sky with Diamonds (The Beatles)
Kemiske data
C20H25N3O; d-lysergsyre diethylamid; 9,10-didehydro-N,N-diethyl-6-methylergoline-8b-carboxamide
Biologiske data
Serotonin receptor agonist
Rusmiddel-type
Stimulerende psykedelisk hallucinogen; Semisyntetisk tryptamin;
Former & Gadepris
Former: Frimærker/sugepapir/blotters; flydende; sukkerknalder; kapsler; microdots (mikrotabletter); krystaller/pulver.

Dosis
Microdose: 5-25 µg;
Threshold: 20-25 µg;
Mild: 25-75 µg;
Medium: 50-150 µg;
Stærk: 150-400 µg;
Ekstrem: 400+ µg.
Virkningstid
I alt: 8-12 timer;
Onset: 20-120 min.;
Comeup: 15-60 min.;
Peak: 3-6 timer;
Comedown: 3-5 timer.
Karakteristika
Meget potent; dybtgående psykedelikum; Bølgende rusintensitet; Middel til lang virkningstid; Høj sanseforvrængelse; Energisk; Livsændrende; Mentalt dybt, især de første timer; kan præges af klarsyn, selvkontrol og skarpsindighed, specielt hvad kommunikation, filosofiske tanker og kreativitet angår; kan midlertidigt forårsage panisk angst, maniodepressivitet (svingende humør mellem glæde, eufori og opstemthed på den ene side og depression, frygt og panik på den anden side);
Sundhedsprofil
Meget lav toksisitet; Ikke afhængighedsskabende; Kan forårsage psykisk overlast indebærende panik, angst, forvirring, depression og psykotiske episoder ved høje dosis eller i ukontrollede omgivelser; Katalyserer sandsynligvis skizofreni hos genetisk disponerede personer.
Juridiske status
Ulovligt i Danmark, opført på Liste A i 1972

Tabel 1. LSD repræsenteret ved forskellige data.

Former

Flydende LSD

Ren LSD er aktiv ved doser ned til 0.02 mg (sub-milligram), og den normale dosis ligger på omkring 0.05-0.15 mg. Sådanne doser er ekstremt svære at veje af og håndtere, og LSD forekommer derfor næsten aldrig på ren form, men er i stedet altid fortyndet med et opløsningsmiddel som eksempelvis demineraliseret vand eller alkohol - sådan en opløsning kaldes flydende LSD.

Håndtering af Flydende LSD

Flydende LSD håndteres på forskellig vis, eksempelvis sælges det i små væskebeholdere som kan dispensere (dosere) dråber af en kendt volumen, som indeholder en kendt mængde LSD, der er bestemt ud fra opløsningens koncentration.

Sådan en dråbe bør dispenseres på håndryggen og herefter slikkes af for at undgå uheld med overdispensering og overdosering når der eksempelvis dryppes direkte i munden. Hvis der overdispenseres på håndryggen, er dette mindre kritisk, da det blot kan vaskes væk med vand og sæbe med det samme. Hvis der er adgang til en ske, tallerken eller lignende, kan der dispenses dråber på disse, som herefter kan slikkes af - dette er den mest sikre metode.

Når enkelte dråber skal transporteres/håndteres, kan disse dryppes direkte på sukkerknalder, som herefter pakkes ind husholdningsfilm (sølvpapir nedbryder LSD). Disse indpakninger af sukkerknalder i husholdningsfilm bør herefter pakkes ind i papir, sølvpapir eller andet materiale, som virker lysafskærmende.

LSD-Frimærker

Mere populært håndteres flydende LSD på papir/pap, som er et ark sugepapir der typisk er dekoreret med symboler og farverige motiver, og inddelt i små firkanter, eller "frimærker". Normalt er et enkelt frimærke designet til at indeholde en enkel dosis LSD - men nogle frimærker er stærkere eller mildere end standard-dosis.

Sugepapiret kan suge en bestemt volumen væske op, og ved at dyppe papiret ned i en fortyndet LSD-opløsning med en kendt koncentration, kan man regne ud hvor meget LSD, papiret (og hvert frimærke) har suget op. Omvendt kan flydende LSD dryppes på hvert LSD-frimærke.

Fordelingen af LSD på et Frimærke

Når et ark frimærker dyppes ned i en LSD-opløsning, vil LSD være ligeligt fordelt på hele frimærket - dog kan tørringsprocessen forårsage "hotspots", fordi den opsugede LSD bliver ujævnt fordelt på mærket.

Hvis LSD derimod dryppes på hvert enkelte frimærke, vil LSD ikke være ligeligt fordelt på hele frimærket, men derimod være begrænset til dråbens rækkevidde på mærket. Derudover kan tørringsprocessen også give "hotspots i hotspottet".

Dette har en stor betydning for, om et LSD-frimærke kan deles op i mindre doser. I langt de fleste tilfælde kan dette ikke gøres præcist, og volumetrisk dosering (hvor LSD'en overføres fra mærkerne til eksempelvis en alkoholopløsning, som man i stedet doserer) er den eneste sikre måde, at "dele" et LSD-frimærke op i mindre doser. Denne teknik er essentiel for folk, som mikrodoserer LSD (LSD-microdosing).

Volumetrisk Dosering

Kommer snart.

Mikrotabletter (Microdots) og Andre Former

Endelig kan LSD også fås på fast, salt-form i gelatine-kapsler eller presset i små tabletter (microdots, ikke at forveksle med microdosing), omend disse metoder sjældent tages i brug.

Dosis & Varighed

Dosis
Microdose: 5-25 µg;
Threshold: 20-25 µg;
Mild: 25-75 µg;
Medium: 50-150 µg;
Stærk: 150-400 µg;
Ekstrem: 400+ µg.

Virkningstid
I alt: 8-12 timer;
Onset: 20-120 min.;
Comeup: 15-60 min.;
Peak: 3-6 timer;
Comedown: 3-5 timer.
LSD's rusintensitet som funktion af virkningstiden. Foto: Erowid.org

Der er rapporteret oplevelser med trips der i alt har varet fra 5 til 14 timer, men i langt de fleste tilfælde varer stoffet i 8-12 timer ved medium-stærk dosering. Jo højere dosis, jo længere virkning. Ved tolerance/krydstolerance, nedsættes varigheden.

Onset (tiden mellem indtagelse og de første mærkbare effekter) varer typisk 20-120 minutter, men der kan i meget særlige tilfælde gå op til 3-4 timer, inden virkningen indtræder! Det er derfor ekstremt vigtigt at væbne sig med tålmodighed og undgå redosering, som senere viser sig at være en overdosering. Der findes skræmmende anekdoter af katastrofalt intense LSD-trips, hvor folk har redoseret, kun for intenst at føle den første dosis umiddelbart efter indtagelsen af anden dosis.

Man kan ikke fortryde en redosering, men man kan overholde skadesreduktionsprincipper, som råder til at tage en højere dosis en anden dag, fremfor potentielt at overdosere med en ivrig og utålmodig redosering.

Rusvirkning

Forstærkning af sanserne og indtrykkene fra omgivelserne.

Short-term vs long-term effects



Positive:
Stimulering/øget energi
Eufori
Kreativ, associativ tænkning
Nedsat logisk, lineær tænkning (som regel indtil comedown-fasen)
Humørløft
Øget opmærksomhed på sanserne
Øget opmærksomhed på lyd/musik
Øget taktil opmærksomhed (nydelse af berøring)
Åbenbaringer/religiøse oplevelser
(Retrospektiv) selvanalyse
Problem-løsende tænkning
Balance og klarsyn
Personlig transformation
Positive, livsændrende oplevelser
Øget værdsættelse af liv og livet
Terapeutisk gennemgang og healing af traumer og depression


Neutrale:
Ændringer i bevidstheden
Forvrængning af sanserne
Synæstesi (sammenblanding af sanserne - se lyde, høre farver, smage former)
Synsforstyrrelser, nedsat fokus
Øget visuel skarphed, kontrast og dybde
Usædvanlige følelse i kroppen/huden
Usædvanlige tanker og tankeformationer
Ændringer i stemmen og formuleringen, talebesvær
Stærkt nedsat tidsfornemmelse
Stærke tidsforskydninger
Høj tidsopløsning ("mere tid" i sekundet)
Evighedsfølelser og -tanker
Tematisering (at kunne forstå, identificere sig med og "opføre" sig som eksempelvis en kat eller indianer)


Negative:
Nervøsitet, bekymring, ængstelse, uro
Maniodepressivitet (hyppige og/eller stærke humørsvingninger)
Megalomani (storhedsvanvid)
Anspændthed (muskler og kæber)
Dysfori
Svimmelhed, forvirring
Kvalme og opkast
Fotofobi og fonofobi (overfølsomhed for lyd og lys)
Sociofobi (angst for menneskekontakt)
Hafefobi (frygt for berøring)
Paranoia, frygt, panik
Overvældende følelser og tanker
Uønskede livsændrende oplevelser
Post-traumatisk stress (PTSD)
Eksistentielle kriser, dødsangst
Identitetskriser
Flashbacks og HPPD
Forværring af psykiske sygdomme


Skadesreduktion

Set & Setting. Settingskift. Badtriphåndtering. Musikvalg (undgå fx metal) (

Den bedste skadesreduktion er ikke at indtage LSD. For Det er altid risikabelt at indtage rusmidler, og med psykedelika bør specielle forholdsregler tages. Indtages LSD alligevel, så bør skadesreducerende principper overholdes for at undgå ulykker og maksimere det positive udfald ved stofindtagelsen:

Overhold Set & Setting. Spis let, sundt mad op til. Drik vand. Undgå planer i op til 24 timer. Nybegyndere: Start lavt. Redoser ikke. Undgå andre rusmidler. Start i hjemlige omgivelser. Ved langtidsvirkende psykedelika er det specielt vigtigt at være udhvilet;

Chancen for badtrip afhænger delvist af dosen, individets personlighed, forventninger, forrige stofoplevelser, og ikke mindst set & setting. Selv under de bedste betingelser kan LSD-rusens karakter ikke forudsiges.

Psykedeliske stoffer bør indtages med respekt og oplysning. Denne pointe understreger psykologiprofessor Jordan B. Peterson i nedenstående videoklip:

Videoklip: Psykologi-professor Jordan B. Peterson (University of Toronto), fortæller om psykedelika og deres potentiale.

I knew immediately that this drug would have importance for psychiatry but, at that time, I would never have believed that this substance could be used in the drug scene, just for pleasure. For me it was a deep and mystical experience and not just an everyday pleasurable one.

Dr. Albert Hofmann
"Dispair", af Alex Grey, illustrerer den intense håbløshed og fortvivlelse i en psykedelisk krise (badtrip).

For at undgå et badtrip er det essentielt at overholde set og setting, såvel som at holde dosis lav. Hvis man er psykisk stabil, ikke har psykiske sygdomme som løber i familien, og indtager stoffet i en lav dosis på en god dag, et privat sted med en afslappet atmosfære med gode og støttende mennesker som man kender godt, så er chancen for et badtrip praktisk talt ikke-eksisterende.

Chancen for et badtrip stiger med dosis, specielt ved dårligt håndteret set & setting, og kan give anledning til panikangst, paranoia, depression, en midlertidig psykostisk tilstand og traumatiske oplevelser, som kan forårsage post-traumatisk stress-syndrom (PTSD), hallucinogen persistent perception disorder (HPPD) og flashbacks. Derfor er det ekstremt vigtigt at overholde simple, skadesreducerende principper, som reducerer chancen for disse bivirkninger betragteligt.

Skizofrene, psykotiske og deprimerede personer er i en speciel risikozone, da deres tilstand kan forværres. Disponerede personer med latent skizofreni kan fremprovokere sygdommen ved at eksperimentere med serotonerge og dopaminerge rusmidler, herunder LSD. Psykofarmaka (medicin til mentale sygdomme) kan have farmakologiske krydsinteraktioner med LSD. Læs mere under Stofkombinationer.

Falsk LSD og stoftest-kits: NBOMe

Farlige stofkombinationer - henvis til Stofkombinationssektionen

Stofkombinationer

Introduktion

LSD kan interagere farmakologisk med en række rusmidler, medicinpræparater og madvarer, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på dette, hvis man vil indtage LSD.

Nedenunder er interagerende rusmidler, medicinpræparater og madvarer grupperet i overordnede kategorier.


Psykofarmaka

Psykofarmaka (medicin til mentale sygdomme) kan have farmakologiske krydsinteraktioner med LSD. Eksempelvis kan antipsykotika blokere LSD-virkningen, men kaste brugere tilbage i trippet hvis halveringstiden af medicinen er for kort. Antidepressiva fra SSRI-klassen kan reducere LSD's virkning hos nogle mennesker (men ikke hos andre), og øget serotonerg aktivitet forårsaget af både det antidepressive middel og LSD kan give anledning til serotoninsyndrom. Antidepressiva fra MAO-hæmmer (MAOi)-klassen kan også forårsage serotoninsyndrom, udover at styrke LSD's virkning mange gange såvel som at forlænge virkningstiden.


Hallucinogener

Cannabis: Forstærker trippet betragteligt. Kan øge chancen for badtrips, paranoia og forvirring. Det anbefales at vente med at ryge til efter peaket, og til meget små mængder (f.eks. lave dosis/få sug og milde cannabissorter som pot).

DXM: "Roboflip"

MDMA (Ecstasy): "Candyflip"

Psilocybinsvampe: "Hippieflip"

MDMA + Ecstasy: "Jediflip"


Stimulanser

Amfetamin/met-amfetamin

Kokain

MDMA (Ecstasy): "Candyflip". Se hallucinogener.


Depressanter

LSD


Mad- og drikkevarer

LSD

Trip-killers

LSD


Kemi

Molekylær struktur

Lysergsyre dietylamid (engelsk lysergic acid diethylamide, tysk lysergsäurediethylamid) betragtes, med sit fusionerede tetracykliske ringsystem, som en ergolin-derivat. Ergolin-grundstrukturen danner basis for en mangfoldig gruppe af alkaloider med toksiske, medicinske og psykoaktive egenskaber. Eksempler på andre ergoliner er ergotamin, lysergsyre og ergin (LSA).

LSD's, og udvalgte analogers, tetracykliske substrukturer er afledt af ergolin.

LSD's komplekse ringsystem kan betragtes som en række simple stofklasser (Fig. XX), herunder fenetylamin, tryptamin og amfetamin (som teknisk set selv er en fenetylamin). Imidlertid klassificeres LSD som en tryptamin snarer end en fenetylamin. Dette skyldes, at fenetylamin-strukturen er for simpel, og derfor ligger længere væk fra LSD's komplekse molekylære struktur end tryptaminer gør.

LSD findes i 4 stereoisomere former.

Farmakokinetikken og struktur-aktivitetsforholdet (SAR) er interessante i denne sammenhæng, for udover at udøve sin virkning i serotonin-systemet ligesom klassiske psykedelika, så virker LSD også i dopamin-systemet. Desuden beretter LSD-brugere ofte om et stimulerende/speedet og energisk trip, som kan være "amfetamin-agtig" i sin virkning. Læs mere i Biologi-sektionen.


LSD er et kiralt molekyle med to stereogene centre i positionerne C5 og C8, hvilket i alt giver 22 = 4 stereoisomerer (Fig. XX).


LSD findes i 4 stereoisomere former

Af de 4 mulige stereoisomere former af LSD, er kun (+)-LSD den psykoaktive stereoisomer, og det er således også den som refereres til med navnet "LSD".

Dette er sammenfattet i Tabel XX forneden:

Navn
Absolut konfiguration
Psykoaktiv
(+)-LSD
5R,8R
Aktiv
(+)-iso-LSD
5R,8S
Inaktiv
(-)-LSD
5S,8S
Inaktiv
(-)-iso-LSD
5S,8R
Inaktiv
Tabel XX. LSD-molekylet kan antage 4 forskellige stereoisomeriske konfigurationer.


Stabilitet & Reaktivitet

LSD er sensitiv overfor oxygen, klor og ultraviolet lys, særligt i opløsninger.
test-kits vs reaktivitet

LSD er et meget ustabilt molekyle. For eksempel kan tilstedeværelsen af en katalytisk mængde base omdanne den aktive stereoisomer, (+)-LSD, til sin inaktive epimer, (+)-iso-LSD, hvorved stoffet mister sin psykoaktivitet.

Grundlaget for denne epimerisering er en syrelabil α-proton på C8-positionen i (+)-LSD (Fig. XX). Ved deprotonering med base dannes en resonansstabiliseret karbanion, vis negative ladning delokaliseres i både det aromatiske ringsystem og karbonylgruppen. Delokaliseringen betyder, at C8-kulstoffet skifter karakter fra en sp3-hybridisering til en sp2-hybridisering, hvorved der dannes en plan π-binding mellem C8 og et af de to sp2-hybridiserede naboatomer, og den stereokemiske information går tabt (kiral scrambling).

I modsætning til C8 i (+)-LSD, giver deprotonering af C5 ikke anledning til nævneværdig resonansstabilisering af den dannede karbanion, og protonen har derfor en meget højere pKa-værdi (mindre sur) end protonen på C8. Derfor er C5 ikke tilbøjelig til at undergå kiral inversion fra R til S (Fra (+)-LSD til (-)-lSD) ved tilstedeværelsen af base.

Reaktionsmekanisme for den base-katalyserede epimerisering af (+)-LSD. (+)-LSD bliver "ødelagt" (mister sin psykoaktivitet) under omdannelsen til sin inaktive epimer, (+)-iso-LSD.

Delokalisering af elektronparret til den elektron-tiltrækkende karbonyl-funktionalitet (og i øvrigt til resten af det aromatiske ringsystem) danner en enolat med en plan π-binding mellem C8-kulstoffet og karbonyl-kulstoffet, hvorved stereokemisk information går tabt ved C8 (kiral scrambling). Under regenerering af karbonyl-funktionaliteten kan C8-positionen protoneres påny med den protonerede base, men denne gang fra den modsatte side af den indledende proton-abtrahering, hvorved det inaktive (+)-iso-LSD dannes.


Syntese

Der er mange måder at syntetisere LSD på. De fleste af disse synteser tager i sidste trin, det LSD-dannende trin, udgangspunkt i en reaktion mellem dietylamin og aktiverede former af lysergsyre. Forskellen mellem synteserne ligger derfor primært i, hvordan lysergsyre præpareres op til dette trin.

I Alexander Shulgins bog fra 1997, Tryptamines I Have Known And Loved (TIHKAL), rapporteres en syntese af LSD med ergotamin tartrat som udgangsstof. Her er første trin (Fig. XX) en basisk amidhydrolyse af ergotamin tartrat med vandig kalium hydroxid som nukleofil, efterfulgt af en forsuring med fortyndet svovlsyre. Produktet fra dette mellemtrin er hydratet af karboxylsyren d-lysergsyre.

Basisk amidhydrolyse. Præpareringen af d-lysergsyre hydrat fra ergotamin tartrat med vandig kalium hydroxid og svovlsyre (Shulgin, 1997).

Andet trin (Fig. XX) er det LSD-dannende trin, og starter med d-lysergsyre hydrat som udgangsstof. Reaktionen involverer aktivering af lysergsyren ved omdannelse til et reaktivt syreklorid-intermediat med fosforylklorid, som herefter undergår en nukleofil acylsubstitutionsreaktion med dietylamin som nukleofil. Dette giver slutproduktet d-lysergsyre dietylamid (LSD).

Syreklorid-dannelse og nukleofil acylsubstitutionsreaktion. Præpareringen af d-lysergsyre dietylamid (LSD-25) fra d-lysergsyre hydrat med dietylamin og fosforylklorid går igennem et reaktivt syreklorid-intermediat (Shulgin, 1997).

Biologi

LSD giver anledning til en række fysiologiske effekter, som reflekterer aktivering af det sympatiske nervesystem, herunder pupiludvidelse, let forøget hjerterytme, blodtryk og kropstemperatur.

Sammenligning af LSD's og serotonins molekylære strukturer. Til højre ses transmitterstoffet serotonin, og til venstre ses LSD. Ligeheden mellem LSD og serotonin er markeret med lyserødt.

Grundet ligheden mellem LSD's og serotonins molekylære strukturer, så udøver LSD sin primære virkning som en agonist/antagonist i serotoninsystemet. Her spiller 5-HT2-receptorklassen en afgørende rolle for virkningen af LSD og alle andre psykedelika.

Sammenligner man receptoraktiveringen ved LSD (en trypatmin) og fenetylaminer, er 5-HT2A/2C-receptorene de eneste to receptorer, som begge stofklasser aktiverer (Aghajanian og Marek, 1999), og karakteren af den psykedeliske rus kan derfor sandsynligvis tilskrives disse receptorer.

LSD er en substans med en kompliceret virkning i serotonin- og dopaminsystemet.

Dopaminerge receptorer

D2:

Nichols studie

LSD er en serotonerg agonist med en relativ høj affinitet for serotonerge receptorer:

5-HT1A (Ki=1,1nM): inhibitorisk neuromodulering, sænker blodtryk og hjerterytme via perifær vasodilation og øget (parasympatisk) aktivitet i vagusnerven.
Kilder:
1) www.ncbi.nlm.nih.gov
2) Nichols, 2004.


5-HT1B:

5-HT1D 5-HT2A (Ki=2,9nM) 5-HT2B (Ki=4,9nM) 5-HT2C (Ki=23nM) 5-HT5A (Ki=9nM [i klonede rottevæv]) 5-HT6 (Ki=2,3nM) 5-HT7

Følgende er LD50-værdierne for LSD. LD50 (lethal dose 50) er dosen af et stof, som vil dræbe 50% af forsøgsdyrene. De fleste dyr dør af respirationsstop efter overdosis LSD.

Mus: 50-60 mg/kg i.v.
Rotter: 16,5 mg/kg
Kaniner: 0,3 mg/kg
Chimpanser: 5 mg/kg

Bemærk, at doserne er i mg (1 mg = 1.000 µg). En middelstærk dosis LSD ligger i omegn af 100 µg (mikrogram), eller 0,1 mg.

Da ingen dødsfald af LSD-forgiftning har fundet sted blandt mennesker, er LD50-værdien for mennesker ukendt - dog kan denne estimeres ved at ekstrapolere fra kendte værdier i dyremodeller. [Og hvad er estimatet?]

Elefanten Tusko døde i 1962 efter, blandt andre ting, en LSD-injektion.
I 1962 blev en voksen elefant på over 3.000 kg injiceret med 297 mg LSD, svarende til max 0,1 mg/kg, i den ene balle med en bedøvelsespil. Fem minutter efter injektionen skulle elefanten være gået i krampeanfald. 11 minutter efter LSD-injektionen fik elefanten en intratympanisk injektion (i øret) af 2.800 mg promazin, et antipsykotikum, og en time efter LSD-injektionen fik den en intravenøs injektion (i venen) af en ukendt mængde natrium pentobarbital, et sedativum og hypnotikum fra barbiturat-klassen. Elefanten døde 1 time og 40 minutter post LSD-injektionen. Der er dog usikkerheder omkring dødsårsagen.

Dr. Albert Hofmann nævner i sin bog, "LSD - My Problem Child" (PDF-fil, 476 kb), at elefanten vejede 5.000 kg, hvilket ikke stemmer overens med originallitteraturen.

Historie

test test

I suddenly became strangely inebriated. The external world became changed as in a dream. Objects appeared to gain inrelief; they assumed unusual dimensions; and colors became more glowing. Even self-perception and the sense of time were changed. When the eyes were closed, colored pictures flashed past in a quickly changing kaleidoscope. After a few hours, the not unpleasant inebriation, which had been experienced whilst I was fully conscious, disappeared. What had caused this condition?

Dr. Albert Hofmann (16. april 1943)

LSD blev først syntetiseret i 1938 af Dr. Albert Hofmann (1906-2008).

Albert Hofmann i Basel, Schweiz (2006). Foto: Erowid.org

Der blev forsket intensivt i LSD efter Sandoz Pharmaceuticals gjorde stoffet tilgængeligt, under navnet "Delysid", for psykiatere, læger og forskere i slutningen af 1940'erne og i starten af 1950'erne: Før 1951 var kun seks forskningsartikler blevet udgivet, og i mellem 1951-1962 blev mere end 1.000 LSD-relaterede forskningsartikler publiceret (U.S. Department of Health, Education and Welfare, 1968).

Det var også i denne periode, at man havde opdaget neurotransmission og neurotransmittere. Da det stod klart, at LSD modulerer serotonerg aktivitet, var det videnskabelige samfund begejstret over muligheden for at forstå menneskets mentale aktivitet og adfærd på et kemisk og fysiologisk plan.

Timothy Leary, San Francisco (1969).

Nogle forskere anså LSD for at være et psykotomimetisk stof, som kan inducere modelpsykoser, og derigennem afsløre den biokemiske årsag til skizofreni - dette blev dog aldrig en succes. Andre forskere, herunder psykiater Dr. Stanislav Grof, anså LSD for at være et vigtigt værktøj i psykoterapi og -analyse, da det kunne give meningsfulde og livsændrende, stof-inducerede spirituelle oplevelser, facilitere adgangen til fortrængte minder, og styrke kommunikationen med terapeuten. Flere terapiformer blev udviklet, hvoraf de mest fremtrædende var psykolytisk samt psykedelisk terapi. Inspireret af LSD psykoterapi, blev stoffet anvendt til at behandle alkoholikere, omend denne praksis blev stoppet grundet ringe eksperimenter og uregelmæssige resultater (Mangini, 1998).

Samtidig med, at LSD blev brugt som et psykologisk værktøj i terapi, blev stoffets potentiale i "kemisk/psykologisk" krigsførelse og sindskontrolspotentiale undersøgt af CIA tidligt i 1950'ernes USA i et top-hemmeligt program ved navn MK-ULTRA (Lee og Shlain, 1992). Ét af CIA's eksperimenter var specielt fremtrædende og ondskabsfuldt: LSD blev givet til folk og tjenestemænd uden deres samtykke, eller viden, for at undersøge deres adfærdsmæssige reaktioner. Fidel Castro (1926-2016) og den tidligere ægyptiske præsident, Gamal Abdel Nasser (1918-1970), var blandt de udenlandske ledere, som stod for mål for disse "LSD-angreb", omend det ikke ser ud til, at sådanne angreb fandt sted, før CIA lukkede ned for MK-ULTRA programmet i 1973 (Lee og Shlain, 1992).

LSD's popularitet eksploderede i 1960'ernes hippie-kultur.

Turn on, tune in, drop out: Timothy Leary (1920-1996) fra Harvard universitet.

Links

  Litteraturliste

LSD

Copyright© Hallucinogen.dk
2004-2018